Luk fuldskærm
Solgt

I kanten af landsbyen Vinstrup, 20 km nord for Randers, ligger denne virkelig alsidige landbrugsejendom.

Ejendommen er på samlet 3,18 ha, der ligger samlet omkring ejendommen, dog delt af den lille vej, Splitad, der fører ud til en privat fællesvej med nogle få huse.

Den oprindelige del af gården er 4-længet, og med ret flotte rammer omkring gårdspladsen. Størstedelen af de oprindelige stalde er indrettet og anvendt til værksted. Her er indgang med toilet, frokoststue og kontor. Stort fladloftet værksted med varmekalorifærer, strøm, luft og udluftning trukket rundt. 2 mindre haller med højt til loft i tilknytning hertil. Gode adgangsforhold fra porte rundt i værkstederne. Til den anden side i gården, er indrettet dobbelt bilgarage med god plads. Den sidste del er under renovering indvendigt, og har mange anvendelsesmuligheder.
Selvstændig beliggende ældre lade, der kan anvendes til lager ol. Lille hus, der kun indeholder nyere stokerfyr, der er anvendt til at opvarme værksteder og begge boliger. På modsatte side af Splitad er der i 2011 opført ny hal på 630 m2 i stålspær, 2 motoriserede ledhejseporte og betongulv. Virkelig fin hal!

Boligen på 176 m2 er opført i 1936 i røde teglsten og i dag med eternittag. Vinduerne i skiftet til plastic for år tilbage. Flot hus med store rammer, der er løbende renoveret. Der er etableret 2 værelser på 1.salen, der ikke fremgår af BBR, og som derfor er udover de 176 m2. Stor kælder i husets længde, dog ca. halv bredde, med mange gode, kolde rum er også udover BBR. Ved indgang i baggang/bryggers, adgang til mindre badeværelse, til 1. salen og til stort spisekøkken, der er i husets fulde bredde. Her er et fint, lyst køkken med en masse plads! Fra køkken adgang til lille kontor og til stue. Fra stue videre adgang til forgang, og herfra til værelse og soveværelse, hvor et stort badeværelse med spa er beliggende ved.

Lejlighed oven på værksted. Etableret for få år siden. Fremgår ikke af BBR, og lovligheden er derfor usikker. Men det forventes der klarhed på inden for nogle uger. Fin lejlighed, med adgang for gavl af hus via ståltrappe. Lille entre med, adgang til flot badeværelse. Fint køkken, og et meget stort fællesrum/stue. For enden 2 gode værelser. I dag udlejet til 4500 kr/mdr.

Det tilhørende areal ligger ud i græs og en flot sø. Så skal der være plads til heste er det også muligt.
Sælger har gennem de senere år investeret meget i ejendommens bygninger og omgivelser. Ejendommen står desværre tom i dag, og det kan ses. Men husene er fine, og mangler du stor bolig, plads til erhverv og hobby, så er der virkelig meget ejendom for pengene her!

Kontakt Agriteam Randers for mere information. Bernt Villadsen kontaktes på 22 52 99 13
Tjek Boliglån: Vi henviser til prisportalen Tjek Boliglån

Kontakt mægler

Agriteam Bernt Villadsen ApS


Messevej 1

9600 Aars


44 22 99 13

randers@agriteam.dk

Besøg mægler