Om agriteam.dk
Ønsker du at sælge?
Kontakt
Kvæggårde
Svinegårde
Planteavlsgårde
Minkfarme
Gartnerier
Skovejendomme og Frijord
Specialejendomme
Fritidslandbrug
Nedlagte landbrug
Boliger
Erhverv
Solgte ejendomme
Køberkartotek
Ejendomsmæglerfirmaet J.P. Johansen, Odense bliver en del af agriteam.dk
 

Det kendte ejendomsmæglerfirma, der i 1969 blev grundlagt af ejendomsmægler J.P. Johansen tilknyttes i forbindelse med udflytningen fra centrum i Odense til Hollufgård i Odense SØ agriteam.dk, der er en ERFA- og samarbejdsgruppe med fem selvstændige og uafhængige landbrugsmæglerfirmaer med domicil i Aars, Storvorde, Horsens, Brørup og Varde.

Ejendomsmæglerfirmaet J.P. Johansen ejes af Palle Jespersen, Dan Gørtz og Bo Verner Hansen. Palle Jespersen og Dan Gørtz er henholdsvis 44 og 47 år gl. Begge er bankuddannede og avancerede til lederjob for herefter at blive tilknyttet Nykredit som landbrugskundechefer. Bo Verner Hansen, der er 51 år gl. har en baggrund som murer og har været selvstændig i byggebranchen i 20 år, hvorefter han gik ind i ejendomsmæglerbranchen. Alle 3 er statsaut. ejendomsmæglere og valuarer.

Firmaet har de seneste år haft en markant vækst. Mere end 2/3 af omsætningen relateres til omsætning af landbrug af alle kategorier, samt gartnerier på landsbasis. Herudover har firmaet en betydelig omsætning af liebhaverejendomme, hesteejendomme og boliger – såvel på land og i by. Denne del varetages af Bo Verner Hansen, medens Palle Jespersen og Dan Gørtz væsentligst beskæftiger sig med landbrugsejendomme og gartnerier samt erhverv.

Firmaet dækker hele Fyn og omliggende øer og har i alt 5 medarbejdere incl. ejerne, og har således den fornødne kompetence til at dække hele området.

For at være bedst muligt rustet til at møde fremtidens udfordringer har vi gennem en periode overvejet at indgå i et mere forpligtende samarbejde med andre aktører indenfor branchen. For os har det været magtpåliggende dels at bevare vores uafhængighed af kæder, finansielle virksomheder og landboforeninger, således at vi er i stand til 100% at varetage vore kunders interesser, men samtidig at finde samarbejdspartnere med samme værdigrundlag, som vores firma gennem mere end 40 år har bygget på, siger de 3 ejendomsmæglere samstemmende.

agriteam.dk, der har et betydeligt dokumenteret salg af landbrugsejendomme af alle kategorier har derfor for os været et naturligt valg, og vi ser frem til det fremtidige samarbejde indenfor agriteam-gruppen, der efter den seneste udvidelse på Fyn er den største landbrugsmæglergruppe i Danmark.

Vi byder ejendomsmæglerfirmaet J.P. Johansen velkommen i agriteam.dk, som nu er betydeligt styrket siger statsaut. ejendomsmægler H.C. Hansen fra agriteam i Brørup og statsaut. ejendomsmægler Peder Riishøj fra agriteam i Horsens, der er formand for agriteam-gruppen.  Vi er glade for, at vi nu dækker hele Fyn, men agriteam.dk vil opruste og fortsætte ekspansionen, således at vi på sigt bliver landsdækkende. Vi har fokus på Sjælland  samtidig med at vi planlægger yderligere etablering(er)  i Jylland, når vi finder de rigtige personer og placeringer.

 

 04.03.2010

 

 
 
 

Aars
Ib Bjerregaard
Storvorde
Poul Skalborg
Randers
Gustav Winther
Horsens
Peder Riishøj
Brørup
H.C. Hansen
Lise Lotte Lund
Varde
Bent Mulbjerg
Odense/Fyn
Dan Gørtz
Palle Jespersen
Bo Verner Hansen