Luk fuldskærm
Solgt
Landejendom med 20,8 hektar jord og mange muligheder
I ugenerede omgivelser vest for Ølgod ligger denne landejendom godt tilbagetrukket fra vejen. Her omgives I af åbne marker med ca. 20,8 ha jord med gennemløb af Østerbæk, udbygninger og plads til dyrehold. Naturen på ejendommen har et rigt fugle og dyreliv. Stuehuset trænger til en kærlig hånd, men er nemt og enkelt at gå til.

Med denne beliggenhed vil I opleve at få den bedste kombination af landlig idyl og byens faciliteter. Det tager omkring fem minutter i bil at nå til Ølgod, der byder på Skole, daginstitution, idrætshal, indkøbsmuligheder og Ølgod Station.

Hjemme på matriklen får I masser af plads til dyrehold på jorden, der også har ideelle jagtforhold med natur og et lille skovstykke. De mange forskellige udbygninger er gamle stalde og har mange anvendelige formål til opbevaring, mindre erhverv eller hobbydyr.
De er ligeledes perfekte til jer, der ønsker værksted til gør-det-selv-projekterne. Her er tilmed en stor have, der kan anlægges med terrasser. Ved huset er der også en carport.

Ejendommen i ét plan kræver istandsættelse for at fremstå som en bolig, der opfylder nutidens behov for et moderne hjem. Men huset er let at gå til, så I hurtigt kan få dét hjem, I drømmer om.

De 164 m2 er indrettet med fem værelser, heraf er det ene et gennemgangsværelse, som leder til to andre. Ét af værelserne har udgang til én af de sydvendte terrasser. I den samme afdeling får I også et badeværelse, mens resten af boligen har en stue med terrasseudgang og et køkken, hvor bryggerset ligger i forlængelse.

Ønsker I flere informationer? Ring allerede i dag for at bestille en fremvisning.

Kontakt mægler

Agriteam Syd ApS - Varde


Engdraget 20

6800 Varde


75 21 16 44

varde@agriteam.dk

Besøg mægler