Luk fuldskærm
Solgt
Lyst-/jagtejendom lidt nord for Oksbøl
Super dejligt fritidslandbrug beliggende i naturskønne omgivelser - umiddelbart syd for Jegum Ferieland. Fra ejendommen har du ca. 5 km til Oksbøl, ca. 20 km til Blåvand og ca. 15 km til Varde. Ejendommen har en total ugenert beliggenhed for enden af en privat vej. Her har du mulighed for at nyde naturen, have lidt dyrehold og slappe af i haven med den flotte udsigt til markerne.

Ejendommen har et tilhørende areal på 18,4867 ha; heraf ca. 8,47 ha omdriftsjord og ca. 2,05 ha permanent græs som er udlejet til en nabo for 1 år af gangen. De resterende ca. 8 ha består af naturarealer, skov, sø, bygningsparcel, vej m.v. Du får nogle fantastiske arealer som egner sig godt til jagt - du vil dagligt se dyrevildt som ofte bevæger sig helt op til boligen. Al jorden ligger omkring bygningerne.

Du får her et flot nyrenoveret stuehus med et reg. boligareal på 201 m2 i 2 plan, hvortil kommer en fin gildesal som er indrettet i tidligere stald. Nuværende ejere har bl.a. indrettet med 2 nye badeværelser, flot Vordingborg køkken, flot stue, entre m.v. - alt i gedigne materialer. Der er isat nye træ/alu energivinduer. Har du brug for mere plads er der forberedt for yderligere udvidelse på 1. sal.

Der er få driftsbygninger til ejendommen bestående af tidligere stald, lade/værksted samt lille maskinhus.

Opvarmning er med jordvarmeanlæg - ejendommen har energimærke B.

Kontakt Agriteam Varde på 75211644 for at høre nærmere om denne spændende ejendom som vi gerne fremviser.

Kontakt mægler

Agriteam Syd ApS - Varde


Borgpladsen 7A, 1. sal

6800 Varde


75 21 16 44

varde@agriteam.dk

Besøg mægler