Luk fuldskærm
Smuk liebhaverejendom med egen sø
Grenevang - Liebhaverejendom med smukt hovedhus, mulighed for liberalt erhverv/ungdomsbolig, hestehold m.v.

Omgivet af lækker natur, med egen ca. 2 ha store sø finder I Grenevang. Her står mulighederne i kø - da ejendommen ud over at tjene som en fantastisk bolig kan danne rammen om både liberalt erhverv, hestehold, jagt eller hvad drømmen nu end måtte være.

Ejendommen udbydes med ca. 13,5 ha, der byder på juletræskulturer, småremiser, stor have, og en fantastisk sø på over 2 ha. Den store sø medvirker til et aktivt fugleliv, som kan nydes fra de mange terrasser og hyggekroge, der er etableret rundt omkring på ejendommen.

Ved shelterpladsen ved søbredden er man næsten helt i sin egen verden, og det er ikke svært at forestille sig stemningen på en stille sommeraften med gang i bålet, mens man nyder udsigten over søen.

Ejendommen er løbende ombygget og har mange gennemtænkte og charmerende detaljer, der matcher den oprindelige og herskabelige stil. Det smukke, harmoniske stuehus har 378 kvm boligareal, der er indrettet med lækre materialer og en moderne planløsning med god plads i alle rum og med en rigtig dejlig loftshøjde. Det store anneks på 280 kvm er opført i samme gode stil og indeholder udover festsal/jagtstue, dobbelt garage, fitnessrum og to badeværelser samt flere rum, der kan anvendes både til erhverv eller indrettes til beboelse.

Adgang til ejendommen sker via en privat allé. Alléen har tidligere været adgangsvej til naboejendommene, men ender i dag blindt i gårdspladsen.

Ejendommen ligger få kilometer fra Glejbjerg og indkøb, skole, SFO og børnehave. For pendleren vil den korte afstand til motorvejen også tiltrække, da turen til eksempelvis Esbjerg og Kolding kan klares på ca. en halv time.


Ejendommen udbydes tillige i sin helhed med ca. 26 ha - Se sag 596.
Hent dokumenter
Bestil en fremvisning

Kontakt mægler

Agriteam Syd ApS - Brørup


Nørregade 12

6650 Brørup


75 38 20 00

broerup@agriteam.dk

Besøg mægler