Luk fuldskærm
Solgt
Mælkeproduktion med 4 malkerobotter
"Vestergård" er en mælkeproduktionsejendom beliggende ved Bramming, med kort afstand til byen.

Ejendommene under Vestergård har et samlet grundareal på 121,44 ha, fordelt på 2 bygningssæt samt to bygningsløse ejendomme.
Af ejendommenes arealer er ca. 102,98 ha støtteberettiget agerjord og ca. 7,18 ha permanent græs. Markplanen andrager i 2021 et samlet areal incl. forpagtninger på 166,86 ha.
Jorden består hovedsageligt af grovsandet jord og en del af jorden kan vandes fra egne markvandingsanlæg. Markarbejdet udføres delvis med egen maskinpark og indkøb af ydelser fra maskinstation

Driften af mælkeproduktion og planteavl er placeret på hovedejendommen Kirkebrovej 3.
Mælkeproduktionen er fra ca. 260 årskøer med plads til delvis opdræt. Resten af ungdyrene er placeret på det andet bygningssæt beliggende Brammingborgvej 24 ca. 7 km fra hovedejendommen.

Besætningen på ejendommen har en gennemsnitlig ydelse på 10.028 kg EKM pr. årsko og et celletalsgennemsnit på 195.000.

Kirkebrovej 3 er løbende udbygget og tilpasset i eksisterende rammer til den nuværende produktion. Der malkes fra 4 Lely A2 malkerobotter, der er placeret i de tilpassede stalde. Herudover er der indrettet kalvestald med kælvningsafdeling og lidt ungdyrpladser i et maskinhus. Der er en lille foderlade samt faste køresiloer til opbevaring af en del af grovfoderet.

På Kirkebrovej er der et stort rummeligt stuehus fra 1909 på 185 kvadratmeter. Huset er i 2 plan og løbende renoveret og kan rumme en stor familie.

Brammingborgvej 24:
Ejendommen er en tidligere mælkeproduktionsejendom, hvor bygningerne er tilpasset til kviehold i de eksisterende rammer. Herudover er der inden for de seneste år opført et mindre maskinhus.

Stuehuset er i et plan med et areal på 160 kvm. Huset incl. maskinhus er udlejet på almindelig lejekontrakt.

Ejendommene sælges i fuld drift med besætning, beholdninger og maskiner.

Kontakt mægler

Agriteam Syd ApS - Varde


Borgpladsen 7A, 1. sal

6800 Varde


75 21 16 44

varde@agriteam.dk

Besøg mægler