Toftevej 8, 6683 Føvling
Nedlagt landbrug i Føvling på 1,02 ha.
Charmerende landejendom beliggende i udkanten af Føvling med et grundareal på ca. 1,02 ha. Arealet består foruden bygningsparcellen af natur og et mindre markareal.
Ejendommen ligger kun ca. 350 meter fra Føvling Børnecenter med både skole og daginstitution.
Ejendommen har tidligere været drevet som landbrug og består af et fritliggende stuehus med en flot udsigt over de omkringliggende, åbne marker. Stuehuset er opført i 1912 og ombygget i 1978. Det har et samlet boligareal på 227 m² fordelt på halvandet plan.
Boligen fremstår hovedsageligt i original stand og giver derfor gode muligheder for at modernisere og sætte sit eget præg på den fremtidige indretning. Ejendommen opvarmes med naturgas og er tilsluttet offentlig vandforsyning og kloak.
De tidligere driftsbygninger skaber gode rammer for pladskrævende hobbyaktiviteter, mindre erhverv eller dyrehold. Bygningssættet omfatter en lade på 196 m² samt tre tidligere staldbygninger på henholdsvis 396 m², 192 m² og 155 m². Herudover findes et fritliggende maskinhus på 241 m².
Samlet set er der tale om en ejendom med et betydeligt udviklingspotentiale, hvor kombinationen af bolig, rummelige udbygninger og jord giver gode muligheder for at skabe en funktionel og personlig landejendom tilpasset egne ønsker og behov.
