Luk fuldskærm
Nyhed
Lyst- og erhvervsejendom med flot bolig, 5 minutter fra Billund

Unik lyst- og erhvervsejendom nær Billund – lækker og moderne bolig med stærkt erhvervs- eller udlejningspotentiale

Drømmer I om en rummelig og moderniseret bolig i naturskønne omgivelser – med perfekte forhold og plads til erhverv eller udlejning? Denne ejendom tilbyder en sjælden kombination af kvalitet, beliggenhed og fleksibilitet.

Stuehuset er totalrenoveret med fokus på kvalitet og funktionalitet. Den solide murstensvilla fra 1968 har gennemgået omfattende forbedringer, hvor stueetagen blev moderniseret i 2001, og førstesalen nyetableret i 2008/2010. Med sine 315 m² byder boligen på en lys og indbydende atmosfære, hvor blandt andet kviste på begge sider sikrer et flot lysindfald og en god loftshøjde. I 2023 blev der installeret en ny luft-til-vand-varmepumpe, som sikrer en energieffektiv opvarmning.

Ejendommen er under udstykning med ca. 3 ha og ligger i et område, hvor der i de kommende år vil blive plantet skov – en sjælden mulighed for at bo tæt på Billund med naturen som nabo. Afstanden til Billund er blot fem minutter, hvilket giver hurtig adgang til skoler, daginstitutioner, indkøb og fritidsaktiviteter.

Etablering af den kommende Midtjyske Motorvej, strækningen fra Give rundkørslen ved rute 30, til Billund, forventes igangsat i 2026 og vil løbe ca. 400 meter vest/nordvest for ejendommen. Det giver en fordelagtig infrastruktur med hurtig forbindelse til Herning og Aarhus.

Udover den flotte bolig rummer ejendommen flere solide driftsbygninger med et stort potentiale – hvad enten det er til erhverv, lager, værksted eller udlejning. En af hallerne er allerede indrettet med et opvarmet medarbejderrum med tekøkken, bad og toilet.

Denne ejendom er ideel for jer, der ønsker at kombinere en moderne bolig med erhvervs - eller udlejningsmuligheder i et attraktivt område. 

Hent dokumenter
Bestil en fremvisning

Kontakt mægler

Agriteam Syd ApS - Varde


Borgpladsen 7A, 1. sal

6800 Varde


75 21 16 44

varde@agriteam.dk

Besøg mægler