Luk fuldskærm
Nyhed
Charmerende lystejendom med 14,29 ha jord – masser af muligheder!

Velkommen til Forsomho Skolevej 5 – en skøn lystejendom beliggende i rolige, naturskønne omgivelser kun 2 km fra Ølgod by.

Ejendommen har et samlet areal på 14,29 ha, heraf ca. 10,84 ha støtteberettiget agerjord og ca. 0,66 ha permanent græs – alt i økologisk drift. Restarealet består af naturbiotoper med pil og anden bevoksning samt en idyllisk kunstig sø centralt på grunden. Naturen omkring ejendommen skaber ikke blot en enestående oplevelse, men også optimale forhold for jagt.

Stuehuset byder på 201 m² i halvandet plan og rummer ideelle rammer for den store familie. Her er et hyggeligt køkken med udgang til haven, en stor tilbygget stue med adgang til terrassen samt en fordelingsgang, der fører til tre værelser, et gæstetoilet og et rummeligt badeværelse. På førstesalen finder du et opholdsrum og to værelser. Huset er trukket tilbage fra den private fællesvej og omkranset af en flot have.

I forlængelse af huset ligger en separat afdeling med mange muligheder – oplagt til liberalt erhverv, udlejning eller som teenagerafdeling. Her findes en stor entré med thekøkken, separat badeværelse med bruser samt et stort showroom, som i dag anvendes til kursusaktiviteter.

De øvrige udbygninger omfatter en lade med stor loftshøjde, et rummeligt maskinhus på 236 m² med isoleret værksted samt mindre bygninger til opbevaring og maskiner.

Alt i alt en ejendom med et væld af muligheder – her kan du skabe dit drømmehjem i harmoni med naturen.

Hent dokumenter
Bestil en fremvisning

Kontakt mægler

Agriteam Syd ApS - Varde


Borgpladsen 7A, 1. sal

6800 Varde


75 21 16 44

varde@agriteam.dk

Besøg mægler