Luk fuldskærm
Nyhed
GO' JAGT - SKOVEJENDOM i Vesthimmerland
Din drøm om at få din helt egen skov kan nu gå i opfyldelse.

Beliggende i Vesthimmerlands Kommune finder vi denne velplejet skov, som står klar til nye ejer(e).

Knap 15 minutters kørsel fra Aars, ca. 45 minutters kørsel fra hhv. Aalborg og Viborg og ca. 75 minutters kørsel fra Århus ligger denne skov.

Skoven fremstår velpasset, hovedparten af skoven er etableret i starten af 00'erne med løbende vækst og i 2010 kom registreringen om fredskov.

Sælger har selv forestået såningen af træerne hjemme, hvorefter de er blevet sat ud. Her er en fin blanding af løv og gran - nobilis, rødgran, østrigsk bjergfyr, blågran, poppel, lærketræer, birk, eg og bøg er blot nogle af de træer, som vi finder i skoven ud over stor variation af buske.

Skoven har dagligt besøg af naturens vildt. På mæglerens første besigtigelse kiggede 5-6 rådyr forbi og hilste på, og flere steder i skoven ses spor efter krondyr.

Terrænet i den nordlige del er jævnt, mod den sydlige del er det mere kuperet med en jordbund bestående af lettere sandjord.

Sælger har tidligere etableret en kunstgrav i den sydlige del af skoven.

Dit helt eget spot, hvor du kan nyde naturen og roen.

Det er nemmest at komme ind til skoven ved at køre ind på Vestre Blærevej fra Kelddalvej.
Hent dokumenter
Bestil en fremvisning

Kontakt mægler

Agriteam Bernt Villadsen ApS


Parkboulevarden 31

8920 Randers


44 22 99 13

randers@agriteam.dk

Besøg mægler