Luk fuldskærm
Købsaftale underskrevet
Fritidslandbrug med 4 ha jord

Tranbjergvej 28 byder på en indflytningsklar landejendom med mange muligheder for både hobbylandbrug og hestehold.

Stuehuset er opført i 1910 og gennemgik en totalrenovering i perioden 2003–2006, hvor kun ydervæggene stod tilbage fra det oprindelige hus. Der er isoleret i gulvet og gulvvarme i stueetagen – undtagen i ét værelse – og i stuen er der desuden radiator til ekstra hurtig opvarmning på kolde dage. 

Boligen rummer 153 m² i ét plan samt en 24 m² udestue, som byder på fin udsigt over de landlige omgivelser. Indretningen omfatter et lyst køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, badeværelse og tre værelser. Huset fremstår pænt og funktionelt – klar til indflytning.

Til ejendommen hører flere gode udbygninger, herunder en stald med fire hestebokse og en stor foleboks samt godt rytterlys i både stald og maskinhus. 

Jorden er hegnet og der er Poda-låger ved alle indgange – hegnet trænger dog til opstramning. På grunden findes desuden et drivhus og en ridebane, der dog kræver oprensning og genetablering.

Ejendommen ligger naturskønt og fredeligt mellem Næsbjerg og Nordenskov, to aktive lokalsamfund med skole, børnehave, vuggestue og et stærkt foreningsliv. Der går skolebus til skolen i Næsbjerg, og i Nordenskov findes også dagligvarebutik og efterskole.

Afstand til Helle Hallen og Helle Rideklub med gode faciliteter er ca. 4,5 km, og der er nem adgang til både Varde, motorvej og Esbjerg.

Tranbjergvej 28 er en ejendom med mange muligheder og en skøn beliggenhed. Med en indsats og lidt knofedt får man her en rigtig god ejendom, hvor de dyre ting allerede er lavet. Kontakt os gerne for yderligere oplysninger eller for at aftale en fremvisning.

Kontakt mægler

Agriteam Syd ApS - Varde


Borgpladsen 7A, 1. sal

6800 Varde


75 21 16 44

varde@agriteam.dk

Besøg mægler